Hvad er en fremtidsforsker? Hvad de gør, og hvordan de arbejder

Engelsk version (English version): What Is a Futurist? What They Do and How They Work
En fremtidsforsker er en fagperson, der studerer de tendenser, som kan ændre en branche, en institution eller et land, finder ud af, hvad forandringerne ville betyde, og hjælper ledere med at beslutte, hvad de skal gøre ved dem. En fremtidsforsker forudsiger ikke fremtiden. Det kan ingen. Opgaven er at give beslutningstagere et bedre billede af, hvad der kommer, end de ellers ville have haft, tidligt nok til at handle.
Kort fortalt
- Hvad en fremtidsforsker gør: undersøger tendenser, vurderer andres prognoser, sporer konsekvenserne, bygger scenarier og formidler resultaterne til dem, der skal beslutte.
- Hvad de ikke gør: spå, love sikkerhed eller sælge dagens teknologi som „fremtiden“.
- Hvem der hyrer dem: virksomheder, der planlægger langsigtede investeringer, og stater. Finland, Singapore, Europa-Kommissionen og det amerikanske Government Accountability Office har alle faste fremsynsorganer.
- Hvor længe faget har eksisteret: metoderne stammer fra 1940’erne til 1960’erne. Den første kandidatuddannelse startede i 1974.
- Hvordan man vurderer dem: ud fra kilder, erklærede antagelser, mere end ét scenarie og en offentliggjort track record, der også rummer bomskuddene.

En arbejdsdefinition

I Future, Inc. (AMACOM, 2007) definerede jeg arbejdet i én sætning: „Fremtidsforskning er processen med at opdage, hvilke tendenser der vil ændre vores verden, analysere deres mulige virkning på bestemte aktiviteter og derefter fortælle kollegerne, hvad der venter forude.“
Tre verber bærer sætningen. At opdage betyder research, det meste uden for kundens egen branche. At analysere betyder at finde ud af, hvad en tendens ville gøre ved et bestemt produkt, marked eller en politik. At fortælle betyder at få resultaterne frem til folk, der ikke har bedt om dem og måske ikke vil have dem. En fremtidsforsker, der kun gør det første, er forsker. En, der kun gør det tredje, er foredragsholder.
Faget har flere navne. Fremtidsstudier (futures studies) er den akademiske betegnelse. Strategisk fremsyn (strategic foresight) er det, stater og virksomheder typisk kalder den anvendte praksis. Futurologi er et ældre ord, skabt i 1940’erne af den tyske politolog Ossip Flechtheim, som især lever videre i pressen. Futurisme er også navnet på en italiensk kunstbevægelse, der begyndte med F. T. Marinettis manifest fra 1909, og som intet har med alt dette at gøre.
Hvad en fremtidsforsker faktisk gør
Den metode, jeg underviser i, har seks trin. Hvert trin har sin egen guide på dette websted.
- Kortlæg systemet. Læg alt frem, der berører spørgsmålet: kunder, konkurrenter, leverandører, myndigheder, teknologier og kræfterne, der virker på dem. Se systemkortlægning (på engelsk) og STEEP-analyse.
- Undersøg tendenserne. Find de målbare forandringer, der er i gang, ud fra originale data. Se tendensanalyse (på engelsk).
- Vurdér prognoserne. Indsaml, hvad eksperter forventer, og vej hver påstand efter dens antagelser og afsenderens interesser. Se sådan vurderer man en prognose (på engelsk).
- Spor konsekvenserne. Spørg, hvad hver forandring ville udløse, og hvad det igen ville udløse. Se andenordenseffekter og fremtidshjulet (på engelsk).
- Byg scenarier. Omsæt researchen til et lille antal konkrete, forskellige fremtider. Se scenarieplanlægning (på engelsk).
- Formidl. Læg resultaterne frem for beslutningstagerne i et sprog, de ikke kan ignorere. Se at formidle fremsyn (på engelsk).
To korte eksempler fra bogen viser, hvad arbejdet giver.
I 1999 ville producenter af forbrugsvarer vide, hvordan fremtiden ville ændre emballage. Sammen med fremtidsforskere så deres emballageingeniører ud over pap og plastik, mod tendenser inden for elektronik og detailhandel. De så, at RFID-mærker var ved at blive billige nok til at sidde på en kasse, og at deres største kunder, de store detailkæder, var ved at digitalisere deres drift. Konklusionen var, at emballagen måtte blive en del af den digitale økonomi. Da jeg skrev bogen syv år senere, var mærkede forsendelser et kommercielt produkt.
I 2000 kunne en direktør i ingeniørbranchen ikke acceptere en prognose om, at bygningsarbejdere i 2015 ville bruge håndholdte computere på byggepladsen. De bruger ikke computere nu, sagde han. Én iagttagelse fik ham til at skifte mening: Selv fattige børn havde en PlayStation. Den mindst faglærte arbejder i 2015 ville være vokset op med software, menuer og controllere. Han havde antaget, at morgendagens arbejdere ville være dagens, og han vidste ikke, at han antog det.
Hvad ledere får ud af det
Kapitel 1 i Future, Inc. nævner fire ting, en organisation vinder ved at studere fremtiden.
- Et bredere perspektiv. Den daglige ledelse fortrænger helhedsbilledet. Specialisering indsnævrer det yderligere. Fremsyn er planlagt tid til at løfte blikket.
- En udfordring af grundlæggende antagelser. Det er den gevinst, kunder mindst forventer og mest har brug for. Bogen formulerer det, jeg kaldte grundreglen: „hvis resultaterne bekræfter alt, hvad du nogensinde har tænkt om verden, og hvor den er på vej hen, er de ubrugelige“.
- Evnen til at opdage trusler og muligheder. Én tendens er sjældent dødelig. Flere, der kommer samtidig, kan være det. Bogens eksempel er landbrugsforretningerne i New England, hvor et boligboom, store detailkæder, større landbrug og landbrugets flytning til Midtvesten og Californien faldt sammen, og et andelsselskab med hundrede års historie solgte sine aktiver.
- En forståelse af din rolle i historien. Ledere af store institutioner former livet for mennesker, der endnu ikke er født. Fremsyn lader dem se på den verden, de er ved at bygge.
Hvad en fremtidsforsker ikke er
Ikke en spåkone. Bogen indleder emnet med at bede læserne glemme „teblade, troldmandshatte, krystalkugler og clairvoyance“. Den siger også: „det er umuligt at vide præcis, hvordan fremtiden vil forme sig, og hvis nogen nogensinde lover det, så hold én hånd på tegnebogen“.
Ikke en teknologipromotor. En foredragsholder, der holder årets dims op og erklærer, at fremtiden er kommet, sælger nutiden. Ægte fremsyn spørger, hvad de næste ti år vil gøre ved dimsen og branchen omkring den.
Ikke en erstatning for beslutninger. En fremtidsforsker giver en ledelse flere plausible fremtider og de tegn, der vil vise, hvilken der er på vej. At vælge forbliver ledelsens opgave. Som jeg skrev sidst i bogen: „Sløret syn er bedre end intet.“
Jeg har selv et kompliceret forhold til det engelske ord futurist. Det er blevet hæftet på så mange scenenumre, at seriøse praktikere ofte undgår det, og i 2012 skrev jeg om mine egne forbehold (på engelsk). Det er metoden, der tæller. Jeg lærte den af Joe Coates, en af dem, der byggede faget, og sagde det i bogens tak: Han var den fremtidsforsker, „som jeg har stjålet hver eneste idé fra, som jeg kunne skrive ned eller huske“.
Fremtidsforsker, prognosemager, planlægger, analytiker
De fire roller forveksles ofte, og de besvarer forskellige spørgsmål.
| Rolle | Kernespørgsmål | Typisk horisont | Hvad du får |
|---|---|---|---|
| Prognosemager | Hvad bliver dette tal? | Måneder til nogle år | Et skøn med et interval |
| Fremtidsforsker | Hvad kan ændre sig, og hvad ville det betyde for os? | 5 til 20 år | Tendenser, konsekvenser og scenarier |
| Strategisk planlægger | Hvad skal vi gøre? | 1 til 5 år | En plan og et budget |
| Efterretningsanalytiker | Hvad sker der, og hvad har andre tænkt sig at gøre? | Nu til 2 år | Vurderinger til en beslutning |
En velledet organisation bruger alle fire og sørger for, at de taler sammen.
Hvor faget kommer fra, og hvem der ansætter det i dag

Det moderne fag tog form mellem 1940’erne og 1960’erne, flere steder på én gang. I USA voksede det ud af langsigtet planlægning for staten og forsvaret. I Frankrig udgav Bertrand de Jouvenel L’Art de la conjecture i 1964 og argumenterede for, at fremtiden skulle studeres som en række muligheder. Herman Kahns og Anthony Wieners The Year 2000 udkom i 1967. World Future Society blev grundlagt i 1966.
Uddannelsen fulgte. University of Houston–Clear Lake startede i 1974 en kandidatuddannelse i fremtidsstudier, som universitetet beskriver som den længst kørende af sin art. Association of Professional Futurists blev grundlagt i 2002.
Stater har bygget fremsyn ind i deres faste maskineri:
- Finland. Parlamentet oprettede sit fremtidsudvalg i 1993 og gjorde det til et stående udvalg i 2000.
- Singapore. Regeringen oprettede et Scenario Planning Office i premierministerens kontor i 1995 og Centre for Strategic Futures i 2009.
- USA. Government Accountability Office oprettede sit Center for Strategic Foresight i 2018.
- Den Europæiske Union. Europa-Kommissionen vedtog sin første årlige rapport om strategisk fremsyn den 9. september 2020.
- FN. Den 22. september 2024 vedtog medlemslandene Pagten for fremtiden med en erklæring om fremtidige generationer som bilag.
Jeg har arbejdet med strategisk fremsyn for virksomheder og stater i 30 år, blandt andet for Frankrigs og Monacos regeringer. Mønstret i listen svarer til min erfaring: De organisationer, der investerer i fremsyn, er dem, der regner med at eksistere om tyve år og har ansvar for mennesker, som vil blive berørt af det, de gør.
Sådan vurderer du en fremtidsforsker
Joe Coates skrev i sit forord til Future, Inc., at et formål med bogen var at „gøre folk til klogere bestillere, købere og brugere af fremtidsstudier og deres påstande“. Fem kontroller klarer det meste af det arbejde.
- Kilder. Kan de vise data bag hver tendens, og kommer de fra den originale kilde?
- Antagelser og tidsramme. Siger de, hvad de antager, og hvor langt frem de ser?
- Mere end én fremtid. Ét selvsikkert scenarie er en salgstale.
- Ubehag. Fortalte arbejdet dig noget, du ikke ville høre? Hvis det bekræftede alt, hvad du troede, så anvend grundreglen.
- En track record. Har de offentliggjort tidligere prognoser, også dem der ramte forbi? Vores står på prognosesiden (på engelsk).
Karisma er ikke på listen. I How to Predict the Future…and WIN! (2011) anbefaler den fiktive dr. Egon at værdsætte prognoser „efter karismaen hos den person, der fremlægger dem“. Det er en af de 25 fejl i fremtidsanalyse.
Hvad det lærer os om at opbygge en efterretningsfunktion
Fremtidsforsker er en rolle, før det er en titel. Enhver efterretningsfunktion har brug for nogen, der udfører dette arbejde, uanset om nogen bærer titlen.
I praksis betyder det tre ting. Nogen har til opgave at se fem år eller mere frem, og den persons tid er beskyttet mod den daglige kø. Det lange blik og det aktuelle efterretningsbillede udarbejdes af folk, der taler sammen, så dagens rapportering læses i lyset af, hvor systemet er på vej hen. Og funktionen må udfordre organisationens antagelser over for ledelsen, for fremsyn, der kun bekræfter planen, har ifølge bogens egen regel ikke lært nogen noget.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en fremtidsforsker?
En fremtidsforsker undersøger tendenser, vurderer prognoser, sporer konsekvenserne, bygger scenarier og formidler resultaterne til beslutningstagere, så de kan forberede sig på forandring.
Kan en fremtidsforsker forudsige fremtiden?
Nej. En fremtidsforsker identificerer plausible fremtider og de tidlige tegn på hver af dem. Enhver, der lover at vide præcis, hvordan fremtiden bliver, bør mødes med forsigtighed.
Hvad er forskellen på en fremtidsforsker og en futurolog?
De betyder det samme. „Futurolog“ er en ældre betegnelse, mere udbredt i pressen. På dansk siger man oftest fremtidsforsker, og praktikere taler også om fremsynspraktikere eller analytikere i strategisk fremsyn.
Hvordan bliver man fremtidsforsker?
Der er ingen autorisation. Nogle praktikere har en uddannelse i fremsyn eller fremtidsstudier. De fleste kommer fra et andet felt, som økonomi, ingeniørfag, efterretning eller humaniora, og lærer metoderne i arbejdet eller af en mentor.
Hvem ansætter fremtidsforskere?
Virksomheder med lange investeringshorisonter, som energi, sundhed, forsvar og forbrugsvarer, samt stater. Flere nationale regeringer og internationale organer har faste fremsynsenheder.
Har fremtidsforskning noget at gøre med den italienske futurisme?
Nej. Den italienske futurisme var en kunst- og litteraturbevægelse, der begyndte i 1909. Faget fremtidsforskning udviklede sig separat i midten af det 20. århundrede.
Arbejd med Competitive Futures
Competitive Futures udfører fremsynsstudier og scenarieprojekter for virksomheder og stater og stiller foredragsholdere til rådighed om at opbygge en fremsynskultur. For at drøfte en undersøgelse eller et arrangement, kontakt virksomheden (på engelsk).
Læs videre
- Strategisk fremsyn: en guide for praktikere (på engelsk)
- Pionererne inden for strategi, efterretning og fremsyn (på engelsk)
- Herman Kahn: scenarieplanlægning, RAND og år 2000 (på engelsk)
- Bertrand og Hugues de Jouvenel: Futuribles og la prospective (på engelsk)
- Elegi for min mentor Joe Coates (på engelsk)
- Bøger om fremtidsstudier (på engelsk)
- Prognoser: metode og track record (på engelsk)
- 25 fejl i fremtidsanalyse
Kilder
- Garland, Eric. Future, Inc.: How Businesses Can Anticipate and Profit from What’s Next. New York: AMACOM, 2007. Foreword by Joseph F. Coates; chapter 1, “Futurism: The Antidote to Chaos.”
- Garland, Eric. How to Predict the Future…and WIN! Wallingford Press, 2011. Tip 8.
- de Jouvenel, Bertrand. L’Art de la conjecture. Monaco: Éditions du Rocher, 1964.
- Kahn, Herman, and Anthony J. Wiener. The Year 2000: A Framework for Speculation on the Next Thirty-Three Years. New York: Macmillan, 1967.
- University of Houston. “Futurists Will Celebrate Past and Look Ahead,” 30 April 2009. https://www.uh.edu/news-events/stories/2009articles/april2009/043009futurestudiescelebration.php ; and “Future Studies Degree,” March 2008. https://uh.edu/news-events/stories/2008articles/mar08/303_future_studies.php
- Parliament of Finland. “Committee for the Future.” https://www.eduskunta.fi/EN/valiokunnat/tulevaisuusvaliokunta
- Centre for Strategic Futures, Singapore. “Who We Are.” https://www.csf.gov.sg/who-we-are/
- U.S. Government Accountability Office. “Center for Strategic Foresight.” https://gao.gov/about/what-gao-does/audit-role/csf
- European Commission. “2020 Strategic Foresight Report.” https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/strategic-foresight/2020-strategic-foresight-report_en
- United Nations. “Pact for the Future.” https://www.un.org/en/node/222117
En del af Competitive Futures’ guide til strategisk fremtidsanalyse (på engelsk).