Andenordenseffekter: Og hvad så? Hvad hvis? Hvad ellers?

Andenordenseffekter illustreret: en enkelt dråbe sender ringe ud over en mørk dam i lampelys, får tre papirbåde til at gynge og når en række messingbønder på stenkanten.
Andenordenseffekter: følgerne af følgerne. AI-genereret illustration; kortdesign: Competitive Futures.

Engelsk version (English version): Second-Order Effects: So What? What If? What Else?

Andenordenseffekter er følgerne af følgerne. En forandring sker, noget følger direkte af den, og så følger noget af det. Det første trin er som regel indlysende for alle. I andet og tredje trin vindes eller tabes strategien, fordi få ser så langt frem, og effekterne kommer alligevel.

Kort fortalt

  • Hvad de er: de indirekte resultater af en forandring. Førsteordenseffekter følger af selve forandringen. Anden- og tredjeordenseffekter følger af effekterne.
  • Hvorfor de betyder noget: førsteordenseffekten har alle allerede regnet med. I de følgende ligger overraskelsen, truslen og muligheden.
  • Hvordan man finder dem: stil tre spørgsmål til hver vigtig tendens. Og hvad så? Hvad hvis? Hvad ellers?
  • Hvor langt man ser: 5 til 20 år ved strategiske spørgsmål. Tættere på bliver samtalen taktisk.
  • Værktøjer: fremtidshjulet (på engelsk) til en enkelt forandring, krydsimpaktanalyse til mange og STEEP som filter.

En gammel idé med en lang skriftlig tradition

Omslaget til Future, Inc. af Eric Garland (AMACOM, 2007).
Future, Inc. (AMACOM, 2007)

Iagttagelsen af, at handlinger har virkninger ud over den tilsigtede, er ikke ny. I 1850 byggede den franske økonom Frédéric Bastiat et essay, Det man ser, og det man ikke ser, op om forskellen mellem en politiks umiddelbart synlige virkning og de senere virkninger, som man ikke ser og må forudse.

I 1936 gav sociologen Robert K. Merton problemet dets moderne form i „The Unanticipated Consequences of Purposive Social Action“. Han forklarede, hvorfor mennesker ikke forudser resultaterne af deres egne bevidste handlinger: grænser for, hvad de ved, fejl i ræsonnementet, en umiddelbar interesse så presserende, at den fortrænger det lange perspektiv, værdier, der udelukker visse hensyn, og forudsigelser, der ændrer den situation, de beskriver.

Fremtidsforskere gjorde iagttagelsen til en arbejdsmetode. I 1971 udviklede Jerome Glenn fremtidshjulet, der sætter en forandring midt på siden og tegner dens følger udad i ringe. I Future, Inc. (AMACOM, 2007) beskrev jeg den bagvedliggende idé sådan: „Fordi verden er hyperforbundet, ændrer intet kun ét aspekt af livet; virkningerne breder sig i bølger. Mange overvejer det første niveau af forandring, men ser ikke dybere.“

De tre spørgsmål

Kapitel 5 i Future, Inc. begynder med tre spørgsmål: „Og hvad så? Hvad hvis? Hvad ellers?“ De er hele disciplinen i få ord.

  • Og hvad så? Du har en tendens og data, der understøtter den. Hvad ændrer sig for dine kunder, dine omkostninger, dine konkurrenter eller din retsstilling?
  • Hvad hvis? Hvad hvis tendensen accelererer, går i stå eller falder sammen med en anden? Hvad hvis en usandsynlig, men indgribende begivenhed lander oven i den?
  • Hvad ellers? Hvad ellers ændrer sig på grund af den første forandring? Stil så spørgsmålet igen til svaret.

Det er det tredje spørgsmål, der giver anden- og tredjeordenseffekterne. Behandl hvert svar som et nyt udgangspunkt, og spørg igen.

Bogen tilføjer fem kontroller for ethvert fremtidsbillede:

  1. Peger det på nye konkurrenter, der kan tage forretning fra os?
  2. Er kunderne de samme? Bliver der flere eller færre?
  3. Peger det på ny regulering eller på en offentlig politik, vi bør forsøge at påvirke?
  4. Hvordan påvirker det både udviklingslande og industrilande?
  5. Venter der os nye juridiske forpligtelser?

Tre „implikationer“, der ikke er implikationer

De fleste præsentationer om „fremtiden for“ en branche når aldrig anden orden, fordi de stopper ved konklusioner, der lyder indsigtsfulde, men ikke er det. I bogen nævnte jeg tre.

1. „I morgen bliver konkurrencen hårdere end nogensinde.“ Konkurrence har altid eksisteret. At sige, at den fortsat vil eksistere, fortæller ikke en planlægger noget. Konkurrence bliver en implikation, når dens struktur ændrer sig. Bogens eksempler fra 2007: når en professionel optagelse kan laves med udstyr til 1.000 dollar i stedet for studietimer til 100.000 dollar, eller når det koster 300.000 dollar i stedet for 300 millioner at gå ind i stålbranchen, ændrer antallet af konkurrenter sig med flere størrelsesordener. Det nyttige spørgsmål er, hvorfor den bliver hårdere.

2. „I fremtiden bliver vi mere effektive.“ Enhver økonomisk forandring i historien har jagtet effektivitet. At påstå, at i morgen bliver som i dag, bare hurtigere, udspringer af det, bogen kaldte „et sind, der ikke kan gribe fremtiden“. Effektivitet bliver en implikation, når den tager et spring. Hvis udviklingstiden for et lægemiddel falder fra 15 til 5 år, har strateger noget at arbejde med.

3. „Denne nye dims beviser, at fremtiden allerede er her.“ I bogen sagde jeg det ligeud: „Fremtiden er ikke nu. Nu er nu.“ En taler, der præsenterer dagens produkt som „fremtiden“, er holdt op med at forestille sig, hvad de næste ti års teknologi vil gøre ved samme branche.

Alle tre dumper den samme test. Hvert af dem beskriver en førsteordens fortsættelse af nutiden. Ingen af dem spørger, hvad der ellers ændrer sig.

Hvor langt man ser

Andenordenseffekter tager tid om at nå frem, og derfor betyder tidshorisonten noget. Bogens regel er, at en fremtidsundersøgelse skal dække 5 til 20 år. Under fem år trækkes diskussionen mod taktik: årets budget, næste års lancering. Det arbejde er nødvendigt, men det er ikke strategi. Et strategisk spørgsmål fortjener en horisont, der ligger så langt væk, at dagens begrænsninger løsner sig, og effekter af højere orden får plads til at vise sig.

Et praktisk eksempel: compliance-omkostninger og de-risking

Dette er en kæde dokumenteret af den institution, hvor den begynder. I april 2023 offentliggjorde USA’s finansministerium sin De-risking Strategy, en undersøgelse, som Kongressen havde krævet i Anti-Money Laundering Act fra 2020.

  • Drivkraften. Banker skal vurdere og styre risikoen for hvidvask og terrorfinansiering hos deres kunder. At gøre det for kunder med højere risiko koster penge.
  • Førsteordenseffekt. Bankerne bruger mere på compliance for de kunder. Det er det tilsigtede resultat.
  • Andenordenseffekt. Nogle banker holder op med at betjene hele kategorier af kunder, fordi forholdene ikke længere kan betale sig, når compliance-omkostningerne er regnet med. Finansministeriet kalder dette de-risking: at „vilkårligt afslutte eller begrænse forretningsforbindelser“ med brede kategorier af kunder. Det konkluderede, at rentabilitet var den vigtigste faktor. Hårdest ramt blev små og mellemstore pengeoverførselsvirksomheder, nonprofitorganisationer, der arbejder i højrisikolande, og udenlandske banker med lille korrespondentvolumen.
  • Tredjeordenseffekt. Finansiel aktivitet forlader det regulerede system. Finansministeriet konstaterede, at de-risking skubber aktivitet ud af regulerede kanaler, hæmmer pengeoverførsler til hjemlandene og gør det sværere at overføre humanitær bistand og katastrofehjælp. Det beskrev forskydningen som en mulig risiko for den nationale sikkerhed.

Et regelsæt, der skulle gøre penge lettere at se, skabte i tredje trin penge, der er sværere at se. Ingen ønskede det. Finansministeriet opdagede det ved at gøre det, som denne side beskriver: følge sin egen regel udad og spørge, hvad der ellers ændrer sig.

For en virksomhed læses den samme kæde som en række spørgsmål. Hvis vi bruger banker, betaler eller donerer gennem en af de tre kategorier, hvilke af vores forbindelser kan så blive skåret over? Hvem overtager den forretning, som regulerede banker forlader? Hvad vil en tilsynsmyndighed gøre som det næste?

Sådan sporer du andenordenseffekter trin for trin

  1. Vælg én drivkraft, og formulér den præcist. En tendens, en prognose, en ny regel eller et wildcard. Vage drivkræfter giver vage kæder.
  2. Skriv førsteordenseffekterne op. Spørg „og hvad så?“ om kunder, omkostninger, konkurrenter og lov. Det er de effekter, dine konkurrenter også ser.
  3. Spørg „hvad ellers?“ til hver førsteordenseffekt. Skriv andenordenseffekterne ned. Regn med, at listen vokser.
  4. Gentag én gang til. Tredjeordenseffekter er mere usikre og mere værdifulde. Markér dem, der overrasker lokalet.
  5. Kør resultaterne gennem STEEP. Gennemgå hver ring for virkninger på samfund, teknologi, økonomi, økologi og politik. De fleste teams opdager, at de kun skrev teknologi og økonomi ned.
  6. Spørg „hvad hvis?“. Ændr en antagelse, eller tilføj et wildcard, og se, hvilke kæder der brister.
  7. Prioritér det, du har fundet. Bogens regel: „De implikationer, du skal bekymre dig om, er dem, der er så store, at det tager tid at gennemføre den rette forandring i din virksomhed.“ De går til ledelsen. Resten kommer på en overvågningsliste.

Gør det sammen med andre. Som jeg skrev i bogen: „Implikationer er virkelig en holdsport.“ En gruppe på fem til ti mennesker med forskellig baggrund ser kæder, som ingen analytiker ville se alene.

Almindelige fejl

  • At stoppe ved første orden. Førsteordenseffekten står i pressemeddelelsen.
  • At tage en kliché for en implikation. Se de tre tilfælde ovenfor.
  • Kun at følge teknologien. Ny teknologi ændrer menneskers adfærd, og forandrede mennesker søger ny teknologi. Udelad den sociale halvdel, og kæden går skævt i andet trin.
  • At behandle kæden som en spådom. En tredjeordenseffekt er en mulighed at holde øje med, med en sætning ræsonnement vedhæftet, så den kan efterprøves senere.
  • At lede efter de effekter, der passer dig. Trusler og muligheder kommer ud af den samme øvelse. Hvis du kun fandt én slags, så se igen.

Hvad andenordenseffekter lærer os om at opbygge en efterretningsfunktion

En efterretningsrapport, der stopper ved førsteordenseffekten, er et nyhedsresumé. Læseren kunne have fået det fra avisen. Det, en ledelse betaler en efterretningsfunktion for, er de næste to trin: hvad denne begivenhed sætter i gang, og hvad det igen sætter i gang.

Tre vaner opbygger den evne. Kræv et afsnit om implikationer i hvert produkt, opstillet som „og hvad så, hvad hvis, hvad ellers“. Registrér kæderne med begrundelsen for hvert led, så teamet senere kan se, hvilke led der holdt. Og sæt folk fra mere end én faglighed på analysen, fordi en jurist, en ingeniør og en sociolog hver vil forlænge kæden i sin egen retning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en andenordenseffekt?

Følgen af en følge. En forandring giver en direkte førsteordenseffekt, og den effekt giver igen yderligere resultater. De senere resultater er andenordenseffekterne.

Hvad er et eksempel på en andenordenseffekt?

Billige transistorer gjorde skrivebordscomputeren mulig. Det er første orden. Chefer begyndte selv at skrive deres breve. Det er anden orden. Skrivestuerne forsvandt, hvilket ændrede, hvilke kontorjob der stod åbne for kvinder. Det er tredje orden. Eksemplet stammer fra Future, Inc.

Hvad er forskellen på andenordenseffekter og utilsigtede konsekvenser?

De overlapper. En andenordenseffekt defineres af sin plads i kæden. En utilsigtet konsekvens defineres af, om nogen havde til hensigt, at den skulle ske. Mange andenordenseffekter er utilsigtede, og nogle forudses og planlægges.

Hvad er andenordenstænkning?

Vanen med at spørge „og hvad så derefter?“, før man handler. Investorer, strateger og militære planlæggere bruger begrebet om en analyse, der går ud over en beslutnings umiddelbare resultat til de reaktioner, den udløser.

Hvor mange ordener af effekter skal jeg spore?

Tre er den praktiske grænse for det meste arbejde. Ud over tredje orden hviler ræsonnementet på for mange antagelser til at kunne lede en beslutning, selv om det stadig kan pege på, hvad man bør holde øje med.

Hvilke værktøjer hjælper med andenordenseffekter?

Fremtidshjulet til en enkelt forandring, krydsimpaktanalyse til samspillet mellem mange forandringer og STEEP som tjekliste, så sociale og politiske virkninger ikke overses.

Arbejd med Competitive Futures

Competitive Futures afholder implikationsworkshops og fremtidsprojekter, hvor ledelsesteams sporer de højere ordens effekter af de forandringer, deres egne markeder står over for. For at drøfte et projekt, kontakt virksomheden (på engelsk).

Læs videre

Kilder

  • Garland, Eric. Future, Inc.: How Businesses Can Anticipate and Profit from What’s Next. New York: AMACOM, 2007. Chapter 5, “Strategic Implications.”
  • Merton, Robert K. “The Unanticipated Consequences of Purposive Social Action.” American Sociological Review 1, no. 6 (1936): 894–904. https://doi.org/10.2307/2084615
  • Bastiat, Frédéric. “Ce qu’on voit et ce qu’on ne voit pas” (“That Which Is Seen, and That Which Is Not Seen”). Paris, 1850.
  • Glenn, Jerome C. “The Futures Wheel.” In Futures Research Methodology, Version 3.0, edited by Jerome C. Glenn and Theodore J. Gordon. Washington, DC: The Millennium Project, 2009.
  • U.S. Department of the Treasury. The Department of the Treasury’s De-risking Strategy. April 2023. Announcement: https://home.treasury.gov/news/press-releases/jy1438. Fact sheet: https://home.treasury.gov/news/press-releases/jy1439