STEEP-analyse: sådan kortlægger du kræfterne, der former din fremtid

Engelsk version (English version): STEEP Analysis: How to Scan the Forces Shaping Your Future
STEEP-analysen er en tjekliste med fem felter, Samfund, Teknologi, Økonomi, Økologi og Politik, der sikrer, at en fremtidsanalyse ser ud over grænserne for ens egen branche. Det er det første værktøj, de fleste fremtidsforskere griber efter, og et af de enkleste. Dets opgave er at forhindre et team i kun at undersøge det, det allerede ved, hvordan man undersøger.
Kort fortalt
- Hvad det står for: Society, Technology, Economics, Ecology og Politics, altså Samfund, Teknologi, Økonomi, Økologi og Politik.
- Hvad det gør: det tvinger en afsøgning af tendenser inden for alle fem felter igennem, så social, miljømæssig og politisk forandring får samme opmærksomhed som teknologi og markeder.
- Hvor det kommer fra: fra traditionen for omverdensanalyse i forretningsstrategi, som normalt føres tilbage til Francis Aguilars bog Scanning the Business Environment (1967). PEST og PESTEL er nære slægtninge.
- Hvor det passer ind: helt i begyndelsen af et fremsynsprojekt, for at beslutte, hvad der skal undersøges, og igen mod slutningen, for at tolke, hvad resultaterne betyder.
- Hvor lang tid det tager: en første gennemgang tager en eftermiddag. Den research, den peger på, tager uger.

Hvad de fem bogstaver omfatter

I Future, Inc. (AMACOM, 2007) præsenterede jeg STEEP som “et af de mest grundlæggende værktøjer, fremtidsforskere har”, og tilføjede, at det måske ikke er kendt uden for faget. Her er, hvad hvert bogstav omfatter, med eksemplerne fra bogen.
- Samfund: demografi, familieliv, folkesundhed og religion.
- Teknologi: bioteknologi, kemi og materialevidenskab, informationsteknologi, fremstilling og nanoteknologi.
- Økonomi: globalisering af handel og arbejde, fattigdom og kløften mellem rig og fattig, inflation og valutaudsving.
- Økologi: global opvarmning, forsyning af rent vand, muldjord og landbrugssystemer samt luftkvalitet.
- Politik: internationale styringsorganer, krige og regionale konflikter, statslig regulering og myndighedstilsyn, lovgivningstendenser og retssager.
Listen er bred med vilje. Som jeg skrev i bogen: “Ingen på jorden er samtidig ekspert i hver af disse fem kategorier, og netop bredden i hvert af begreberne får dig til at tænke over emner uden for din egen branche og dit eget fagområde.”
Det er hele mekanismen. En ingeniør, der overlades til sig selv, udfylder teknologirækken. Et økonomiteam udfylder økonomien. STEEP gør de tomme rækker synlige.
Hvor STEEP kommer fra, og hvordan det adskiller sig fra PEST og PESTEL
Idéen om at afsøge omverdenen kategori for kategori stammer fra forretningsstrategien. Det sædvanlige udgangspunkt er Francis J. Aguilar fra Harvard Business School, hvis bog Scanning the Business Environment fra 1967 inddelte omverdenen i fire sektorer: økonomisk, teknisk, politisk og social. Senere forfattere byttede om på bogstaverne og udvidede dem.
| Ramme | Kategorier | Bemærkninger |
|---|---|---|
| ETPS (Aguilar, 1967) | Økonomisk, teknisk, politisk, social | De oprindelige fire sektorer. |
| PEST | Politisk, økonomisk, social, teknologisk | De samme fire i en anden rækkefølge. Almindelig i lærebøger om markedsføring. |
| STEEP | Samfund, teknologi, økonomi, økologi, politik | Gør naturmiljøet til et selvstændigt felt. Fremtidsforskernes standard. |
| PESTEL | Politisk, økonomisk, social, teknologisk, miljømæssig, juridisk | Skiller jura ud fra politik. Bruges i den britiske regerings fremsynsarbejde og er udbredt i erhvervsundervisningen. |
Forskellene betyder mindre, end folk tror. Det britiske Government Office for Science underviser i PESTLE i sin Futures Toolkit og siger til facilitatorer, at de kan bruge “alle alternative tilgange”, der passer til projektet. I den STEEP, jeg bruger, hører regulering, lovgivning og retssager alle under Politik, så intet fra “L” i PESTEL går tabt.
Vælg én ramme, og brug den hver gang. Konsekvens gør det muligt at sammenligne én analyse med den næste.
Et gennemarbejdet eksempel: chokoladens fremtid
I bogen bad jeg læserne forestille sig en chokoladebar og derefter besvare et spørgsmål: Hvad er chokoladebarens fremtid? Der er ingen computerchips i den. Ingen har travlt med at sende en ny version på markedet. Det ligner et produkt uden en fremtid, der er værd at undersøge.
Kør den så gennem STEEP, og spørg, hvad der er relevant.

| Felt | Tendenser, Future, Inc. (2007) udpegede for chokolade |
|---|---|
| Samfund | Stigende diabetes hos børn; en fedmeepidemi i USA og i hele verden |
| Teknologi | Faldende priser på RFID-chips og biosensorer til emballage; materialevidenskaben udvikler smarte materialer |
| Økonomi | Valutaudsving i de lande, hvor kakao dyrkes; skiftende priser på sukker og sukkererstatninger |
| Økologi | Rydning af regnskov hæver kakaoprisen; global opvarmning påvirker dyrkningen af sukker og kakao |
| Politik | Flere retssager mod virksomheder; ny sundhedspolitik for at håndtere fedme |
Skemaet er den lette halvdel. Værdien kommer fra det, bogen kaldte tendensernes sammenvævning:
- Fedme hos børn + diabetes = en mulig offentlig modreaktion mod junkfood.
- RFID + smarte materialer = emballage, der kan vise, om den er blevet manipuleret.
- Rydning af regnskov = pres på det internationale kakaomarked, højere omkostninger og lavere marginer.
- Fedme + flere gruppesøgsmål = efter forligene med tobaksindustrien kunne advokater gå efter slikproducenterne.
Som jeg skrev dengang: “Det er sammenvævningen af alle disse tendenser på én gang, der skaber tilsyneladende kaotisk og uventet forandring.” En chokoladebar viste sig at ligge midt i folkesundhed, materialevidenskab, råvaremarkeder, tropisk økologi og retssager.
Hvordan chokoladeskemaet har holdt
To rækker i skemaet fra 2007 har siden givet begivenheder, som ingen slikproducent kunne overse.
- Politik og økologi. I 2023 vedtog Den Europæiske Union sin forordning om afskovningsfri produkter. Kakao er en af de syv råvarer, den omfatter, og chokolade er blandt de produkter, der fremstilles af dem.
- Økologi og økonomi. I december 2024 satte kakaofutures i New York rekord over 12.000 dollar pr. ton. Den Internationale Kakaoorganisations markedsrapport for den måned pegede på alvorlig tørke i de største producentlande.
Skemaet forudsagde ingen af begivenhederne. Det satte derimod økologi og politik på en chokoladevirksomheds læseliste flere år, før de nåede produktionsomkostningerne, og mere kan et afsøgningsværktøj ikke. Bogens egen konklusion holder stadig: “Hvis forandring kan ramme chokolade, kan den ramme dig.”
Skemaet havde også et hul. Intet i mit eksempel fra 2007 nævner børnearbejde på kakaoplantager. Spørgsmålet var allerede offentligt kendt: I september 2001 underskrev chokolade- og kakaoindustrien Harkin-Engel-protokollen, en forpligtelse til at afskaffe de værste former for børnearbejde i kakaodyrkningen. En undersøgelse, finansieret af det amerikanske arbejdsministerium og udført af NORC ved University of Chicago, anslog senere, at omkring 1,56 millioner børn var i børnearbejde i kakaoproduktionen i Elfenbenskysten og Ghana i sæsonen 2018-19. Jeg kom først til emnet senere, gennem mit arbejde med menneskehandel. Det hører hjemme i Samfund-rækken i ethvert chokoladeskema, der tegnes i dag, og det minder om, at et skema, som én person udfylder, har den persons blinde vinkler.
Sådan laver du en STEEP-analyse
- Navngiv emnet. Et produkt, et marked, en politik eller en beslutning. Vær konkret. “Vores forretning” er for stort. “Chokoladebarer solgt i Nordamerika” fungerer.
- Gå de fem lister igennem. Skriv for hvert felt alle tendenser ned, der kan berøre emnet. Filtrer ikke endnu.
- Afgør relevansen. Spørg, hvilke punkter der kan ændre, hvem dine kunder er, hvad dit produkt koster, hvad loven tillader, eller hvad dine konkurrenter kan gøre. Stryg resten.
- Undersøg tendenserne ved kilden. En tendens på en gul seddel er et gæt. Find de oprindelige data bag hver af dem. Vores guide til trendanalyse (på engelsk) viser hvordan.
- Forbind dem. Tag tendenserne parvis, og skriv, hvad der sker, når de mødes. Ved et lille sæt gør du det i hånden. Ved et stort bruger du en krydsimpaktmatrix.
- Tegn systemet. STEEP fortæller dig, hvad du skal se på. Et systemkort (på engelsk) viser, hvordan delene påvirker hinanden. I bogen var jeg klar om grænserne for dette trin: “Pointen med systemtænkning er ikke at opdage fremtiden; den er at give et udgangspunkt for det kommende arbejde.”
- Vend tilbage til STEEP til sidst. Når researchen er færdig, bruger du de fem felter igen til at fortolke den.
STEEP som filter for konsekvenser
Trin 7 er den halvdel af STEEP, som de fleste guides udelader. Når en analyse finder noget stort, er den naturlige reaktion “det her ændrer alt”. Det hjælper ikke et planlægningsteam. I kapitel 5 i Future, Inc. anbefalede jeg at køre hvert vigtigt fund tilbage gennem de fem felter i form af spørgsmål:
- Samfund: Vil det påvirke mennesker? Hvad med familiestrukturen? Vil arbejdslivet ændre sig?
- Teknologi: Indebærer det, at en ny teknologi bliver tilgængelig? Vil den fortrænge en eksisterende? Hvordan skal forskning og udvikling reagere?
- Økonomi: Vil det ændre de fleste virksomheder? Skal regeringer ændre finanspolitikken? Vil forbrugerne opføre sig anderledes?
- Økologi: Hvad betyder det for de naturlige systemer, der bærer os? Vil det skabe en ny belastning?
- Politik: Hvordan vil det ændre styreformen? Vil nye grupper begynde at lægge pres på staten?
Brugt på den måde gør STEEP ét fund til et struktureret sæt andenordenseffekter.
Almindelige fejl
- Kun at udfylde T og E. I How to Predict the Future…and WIN! (2011) lyder råd 11 fra den opdigtede dr. Egon: “Stol på teknologi og forretning; se bort fra kultur, samfund og filosofi.” Mit svar i den bog: “Fremtiden bestemmes af langt mere end erhvervslivet alene.” Hvis rækkerne for samfund og politik i dit skema er tynde, har du fundet din blinde vinkel.
- At stoppe ved listen. Fem kolonner med tendenser er en opgørelse. Indsigten ligger i samspillet.
- At bruge kilder fra ét land. En STEEP-afsøgning bygget på ét lands presse arver det lands antagelser. Se vores guide til OSINT på fremmedsprog.
- At skrive overskrifter i stedet for tendenser. “AI” er en overskrift. En tendens er en målbar forandring over tid med en kilde tilknyttet.
- At gøre det én gang. Felterne ændrer sig ikke. Indholdet gør.
Hvad STEEP lærer os om at opbygge en efterretningsfunktion
Et STEEP-skema er også et organisationsdiagram for et team, der overvåger omverdenen. Tildel hvert felt til en person eller en lille gruppe, og du har sikret, at nogen hver uge læser uden for branchepressen. Tildelingen betyder mere end talentet. De fleste organisationer har allerede ansatte, der følger politik, demografi eller miljøregulering af personlig interesse. Få har fortalt dem, at det er en del af jobbet.
Tre vaner gør forskellen. Giv hvert felt en ejer. Gennemgå skemaet efter en fast plan, ikke når en krise tvinger det frem. Og kræv, at hvert punkt har en kilde og en dato, så næste gennemgang kan se, hvad der har flyttet sig.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad står STEEP for?
Society, Technology, Economics, Ecology og Politics, altså Samfund, Teknologi, Økonomi, Økologi og Politik. Nogle forfattere skriver social, teknologisk, økonomisk, miljømæssig og politisk. De fem felter er de samme.
Hvad er forskellen på STEEP og PESTEL?
PESTEL tilføjer det juridiske som en sjette kategori og kalder naturmiljøet “miljømæssigt”. STEEP holder jura inden for Politik. Begge stammer fra den samme tradition for omverdensanalyse, og begge virker, hvis man bruger dem konsekvent.
Hvem opfandt STEEP-analysen?
Ikke én bestemt person. Tilgangen føres normalt tilbage til Francis Aguilars bog Scanning the Business Environment (1967), som brugte fire kategorier. Senere forfattere tilføjede økologi som den femte.
Hvornår skal jeg bruge STEEP-analyse?
I starten af ethvert fremsyns-, strategi- eller markedsindtrædelsesprojekt, for at beslutte, hvad der skal undersøges, og igen til sidst, for at fortolke, hvad du har fundet.
Er STEEP-analyse det samme som SWOT?
Nej. STEEP afsøger omverdenen. SWOT sorterer det, du ved, i styrker, svagheder, muligheder og trusler. En god STEEP-afsøgning leverer de muligheder og trusler, som en SWOT har brug for.
Hvor lang tid tager en STEEP-analyse?
En første gennemgang med en lille gruppe tager to til fire timer. At undersøge de tendenser, der dukker op, og finde ud af, hvordan de spiller sammen, er det egentlige projekt, og det kan tage uger.
Samarbejde med Competitive Futures
Competitive Futures udfører omverdensanalyser og fremsynsprojekter for virksomheder og myndigheder og træner teams i selv at lave dem. Hvis din organisation vil se kræfterne uden for sin branche, så kontakt virksomheden (på engelsk).
Læs mere
- Systemkortlægning (på engelsk)
- Trendanalyse (på engelsk)
- Krydsimpaktanalyse
- Fremtidshjulet (på engelsk)
- Andenordenseffekter
- 25 fejl i fremtidsanalyse
Kilder
- Garland, Eric. Future, Inc.: How Businesses Can Anticipate and Profit from What’s Next. New York: AMACOM, 2007. Chapter 2, “Systems Thinking,” and chapter 5, “Strategic Implications.”
- Garland, Eric. How to Predict the Future…and WIN! Wallingford Press, 2011. Tip 11.
- Aguilar, Francis J. Scanning the Business Environment. New York: Macmillan, 1967.
- Government Office for Science (UK). The Futures Toolkit, 2nd edition, 2024, and “Driver Mapping: Facilitation Worksheet,” 29 August 2024. https://assets.publishing.service.gov.uk/media/66c4493f057d859c0e8fa778/futures-toolkit-edition-2.pdf and https://www.gov.uk/government/publications/driver-mapping-facilitation-worksheet/driver-mapping-facilitation-worksheet
- Regulation (EU) 2023/1115 of the European Parliament and of the Council of 31 May 2023 on deforestation-free products. https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2023/1115/oj
- International Cocoa Organization. Cocoa Market Report, December 2024. https://icco.org/wp-content/uploads/Cocoa-Market-Report-December-2024.pdf
- “Protocol for the Growing and Processing of Cocoa Beans and Their Derivative Products” (Harkin-Engel Protocol), September 2001. https://cocoainitiative.org/knowledge-hub/resources/harkin-engel-protocol
- NORC at the University of Chicago. Assessing Progress in Reducing Child Labor in Cocoa Production in Cocoa Growing Areas of Côte d’Ivoire and Ghana. Final report for the U.S. Department of Labor, October 2020. Summary: https://www.dol.gov/sites/dolgov/files/ILAB/Cocoa%20Webinar%20-%20Final.pdf
En del af guiden til strategisk fremsyn (på engelsk) fra Competitive Futures.