Michael Porter: strategen, der gav competitive intelligence sit mandat

Engelsk version (English version)
Michael E. Porter (født 1947) er professor ved Harvard Business School og den mest indflydelsesrige tænker inden for moderne virksomhedsstrategi. Hans bog Competitive Strategy fra 1980 gav ledere det ordforråd, der stadig bruges i bestyrelseslokaler: branchestruktur, de fem kræfter, generiske strategier og konkurrentanalyse. Den indeholdt også et kort afsnit, »Behovet for et efterretningssystem om konkurrenter«, som en generation af praktikere tog som et mandat. Inden for seks år efter udgivelsen havde competitive intelligence (CI, systematisk konkurrentovervågning) fået sin første bestseller-håndbog, sine første enheder i virksomheder og sin egen faglige forening.
Porter opfandt ikke competitive intelligence og påstod aldrig at have gjort det. Det, han gjorde, var vigtigere: Han argumenterede med økonomisk stringens for, at strategi afhænger af forståelsen af konkurrenterne og kræfterne omkring dem, og påpegede derefter, at næsten ingen virksomhed var organiseret til at indsamle den forståelse systematisk. CI-faget voksede frem for at udfylde det hul, han beskrev.
Kort fortalt
- Født: 1947 i Ann Arbor, Michigan.
- Uddannelse: B.S.E. i luft- og rumfartsteknik og maskinteknik, Princeton (1969); MBA (1971) og ph.d. i erhvervsøkonomi (1973), Harvard.
- Karriere: ved Harvard Business School siden 1973; udnævnt til Harvard University Professor i 2000, universitetets højeste udmærkelse for undervisere; Bishop William Lawrence University Professor, nu emeritus.
- Hovedværker: »How Competitive Forces Shape Strategy« (HBR, 1979), Competitive Strategy (1980), Competitive Advantage (1985), The Competitive Advantage of Nations (1990), »What Is Strategy?« (HBR, 1996).
- Institutioner: medstifter af konsulentfirmaet Monitor Group (1983) og af FSG; Institute for Strategy and Competitiveness på Harvard blev oprettet i 2001 for at videreføre hans arbejde.
- Arv til efterretningsarbejdet: modellen for konkurrentanalyse i fire komponenter, argumentet for et formelt efterretningssystem om konkurrenter og tanken om, at konkurrence rækker langt ud over dagens direkte rivaler.
Fra luftfartsingeniør til strateg
Porter blev uddannet som ingeniør på Princeton, inden han tog sin MBA og ph.d. på Harvard, hvor han blev ansat i 1973 (Princeton; FSG). Hans ph.d.-felt var industriøkonomi, den gren af økonomien, der studerer, hvordan en branches struktur former adfærden og indtjeningen hos virksomhederne i den.
Den baggrund prægede hans karriere. Industriøkonomer havde længe studeret brancher fra myndighedernes synsvinkel og spurgt, om markederne var konkurrenceprægede nok. Porter vendte spørgsmålet om og stillede det fra virksomhedens synsvinkel: Givet min branches struktur, hvor kan jeg tjene penge, og hvordan forsvarer jeg det? Det skift er grundlaget for moderne strategi.
De fem kræfter (1979)
Porters første artikel i Harvard Business Review, »How Competitive Forces Shape Strategy«, udkom i 1979, da han var ung lektor (HBR). Han argumenterede for, at en branches langsigtede rentabilitet bestemmes af fem kræfter: rivaliseringen mellem eksisterende konkurrenter, truslen fra nye aktører, truslen fra substitutter samt kundernes og leverandørernes forhandlingsstyrke.
Læren for efterretningsarbejdet lå i perspektivet. I sin opdatering fra 2008 skrev Porter, at ledere ofte definerer konkurrence for snævert, som om den kun foregik mellem dagens direkte rivaler (Chief Executive, genoptryk fra HBR). Fire af de fem kræfter handler om aktører, der slet ikke er direkte konkurrenter. En efterretningsfunktion, der kun holder øje med rivaler, ser en femtedel af problemet.

Vores længere gennemgang: Michael Porter’s Five Forces and Competitive Intelligence (på engelsk).
Competitive Strategy (1980): bogen, der startede et fag
Et år senere udbyggede Porter idéerne i Competitive Strategy: Techniques for Analyzing Industries and Competitors (Free Press, 1980) (Harvard Business School). Den er en af de mest læste erhvervsbøger nogensinde, er genoptrykt snesevis af gange og oversat til mange sprog.
Bogen gjorde tre ting, der betyder noget for efterretningsarbejde.
Den formulerede de generiske strategier. Porter argumenterede for, at virksomheder har succes gennem omkostningslederskab, differentiering eller fokus på et snævert segment, og at en virksomhed, der forsøger alle tre på én gang, risikerer at blive »fanget i midten« (stuck in the middle) (SSRN-resumé). For at vide, hvilken position du kan holde, må du vide, hvilke positioner dine rivaler allerede indtager.
Den gjorde konkurrentanalyse til en formel disciplin. Kapitel 3, »A Framework for Competitor Analysis«, delte en rival op i fire diagnostiske komponenter: dens fremtidige mål, dens antagelser om sig selv og branchen, dens nuværende strategi og dens kompetencer (kapitelresumé fra MAAW). Tilsammen giver de en »reaktionsprofil for konkurrenten«, der vurderer, hvordan en rival vil handle, og hvordan den vil reagere på dine træk. Praktikere kalder det stadig »four corners«-analyse.
Det mest værdifulde hjørne er det, der oftest springes over. Porter påpegede, at en konkurrents antagelser kan afsløre dens blinde vinkler, og at en virksomhed kan vinde ved at vælge det terræn, hvor rivalen er dårligst forberedt på at forsvare sig (MAAW). Mål og kompetencer kan vurderes ud fra offentlige data. Antagelser handler om, hvordan modparten tænker, og at aflæse dem kræver den samme disciplin, som efterretningsanalytikere bruger mod kognitive bias (se vores guide til kognitive bias i efterretningsanalyse, på engelsk).
Den krævede et efterretningssystem. Sidst i kapitlet erkendte Porter et praktisk problem. De data, der skal til for at besvare hans spørgsmål, er svære at skaffe, kommer i brudstykker fra mange kilder over tid og er værdiløse, hvis ingen indsamler, katalogiserer, bearbejder og bringer dem videre til beslutningstagerne. Deraf afsnittets titel: »Behovet for et efterretningssystem om konkurrenter« (MAAW). Kapitel 4 og 5 gik videre: De behandlede, hvordan man aflæser rivalernes markedssignaler, og indeholdt en note om information og hemmeligholdelse i konkurrencetræk.
Det ene afsnit viste sig at blive et stiftelsesdokument. John McGonagles historie om faget udpeger Porters opfordring til at skabe et system for konkurrentanalyse som fagets udgangspunkt (AFIO), og bogen betragtes bredt som grundteksten for moderne competitive intelligence.

Hvordan Porter inspirerede fremvæksten af competitive intelligence
Porter beskrev, hvad virksomhederne havde brug for. En gruppe praktikere, mange med baggrund i statslige efterretningstjenester, byggede det. Det gik hurtigt:
- 1979: Leonard Fuld stifter Fuld & Company, en tidlig specialist i business intelligence (Encyclopedia of Management). I dag er det Strategic Consortium of Intelligence Professionals.
- 1980: Porter udgiver Competitive Strategy.
- 1983: Jan Herring, en erfaren analytiker fra den amerikanske stats efterretningstjeneste, kommer til Motorola, som opbygger en af de første fuldtidsenheder for CI i en virksomhed. Topchef Robert Galvin ønskede en kapacitet som de statslige programmer, han havde set (AFIO).
- 1985: Fuld udgiver Competitor Intelligence: How to Get It, How to Use It (Wiley), fagets første bestseller-håndbog (forfatteroplysninger hos AbeBooks).
- 1986: Society of Competitor Intelligence Professionals (SCIP) stiftes. Den skiftede senere navn til Society of Competitive Intelligence Professionals, fordi arbejdet rakte ud over rivalerne (Encyclopedia of Management).
- 1988: Ben og Tamar Gilad udgiver The Business Intelligence System (AMACOM), en tidlig model for, hvordan en CI-funktion i en virksomhed kan organiseres.

Det tidlige navn siger det hele. Stifterne talte om competitor intelligence, efterretninger om konkurrenter, fordi Porters model handlede om at studere rivaler. Skiftet til competitive intelligence, der omfatter kunder, leverandører, myndigheder, teknologier og nye aktører, fulgte logikken i hans fem kræfter: Konkurrencen er større end virksomheden på den anden side af gaden.
Porter leverede »hvorfor« og meget af »hvad«. Stiftergenerationen leverede »hvordan«: indhentning, etik, analyse og formidling. Den arbejdsdeling præger stadig faget. Hele historien finder du i What Is Competitive Intelligence? (på engelsk).
Konkurrencefordele, værdikæden og klynger
Porters senere arbejde udvidede værktøjskassen i retninger, som efterretningsanalytikere stadig bruger.
Værdikæden (1985). Competitive Advantage: Creating and Sustaining Superior Performance delte en virksomhed op i de aktiviteter, den udfører, fra indgående logistik og produktion til markedsføring og service, og argumenterede for, at fordele opstår af, hvordan aktiviteterne er sat sammen. For en analytiker er værdikæden et kort over, hvor en rivals omkostninger og styrker kommer fra, og dermed hvor den er udsat.
Nationer og klynger (1990). The Competitive Advantage of Nations spurgte, hvorfor bestemte lande og regioner dominerer bestemte brancher. Porters svar, »diamanten« af faktorforhold, efterspørgselsforhold, beslægtede og støttende brancher samt virksomhedernes strategi og rivalisering, introducerede idéen om erhvervsklynger. Den er broen mellem virksomhedsstrategi og de spørgsmål om økonomisk sikkerhed, som regeringer i dag stiller om forsyningskæder og statsstøttede konkurrenter.
»What Is Strategy?« (1996). I dette HBR-essay trak Porter en skarp grænse mellem operationel effektivitet (at gøre de samme ting bedre) og strategi (at vælge at gøre andre ting og acceptere afvejninger). Det er stadig det bedste korte svar til ledere, der forveksler benchmarking med strategi.
Senere anvendte Porter, gennem Institute for Strategy and Competitiveness, som Harvard oprettede i 2001 for at videreføre hans arbejde (Princeton), den samme tænkning på sundhedsvæsenet, økonomisk udvikling og forholdet mellem erhvervsliv og samfund.
Kritik og begrænsninger
Porters arbejde har mødt alvorlig kritik, og en god analytiker bør kende den.
For meget branche, for lidt virksomhed. Forskere inden for det ressourcebaserede perspektiv (resource-based view) argumenterede for, at Porters tidlige arbejde forklarede indtjening primært ud fra branchestrukturen og undervurderede det, der gør den enkelte virksomhed anderledes: dens ressourcer, kompetencer og viden (Organizations and Markets). Porters senere arbejde med værdikæden besvarede en del af kritikken, men debatten fortsætter.
For statisk til hurtige markeder. Kritikere mener, at de fem kræfter beskriver en branche på et givet tidspunkt og har svært ved markeder, hvor grænserne flytter sig hurtigt, platforme udvisker brancher og fordele hurtigt eroderer. Det er en rimelig begrænsning ved modellen, men også en grund til at kombinere strukturanalyse med tidlig varsling og scenariearbejde frem for at opgive den.
Monitor-episoden. Monitor Group, konsulentfirmaet som Porter var med til at stifte i 1983, indgav konkursbegæring i november 2012 og solgte sine aktiver til Deloitte (magasinet Consulting). Kritikere brugte det til at så tvivl om hans modeller. Den mere retfærdige lære er snævrere: En model til at analysere en branche garanterer ikke eksekveringen, og ingen analysemetode overlever i en virksomhed, der holder op med at bruge den på sig selv.
Hvad Porter betyder for efterretningsarbejdet i dag
Fire af Porters idéer er stadig kernen i competitive intelligence:
- Konkurrencen er bredere end dine rivaler. Nye aktører, substitutter, kunder og leverandører kan gøre mere skade end den konkurrent, du holder øje med hver dag.
- Studér, hvordan konkurrenterne tænker, ikke kun hvad de gør. Løftestangen ligger i antagelserne og de blinde vinkler.
- Efterretning skal være et system. Brudstykker af information er værdiløse, indtil nogen bevidst indsamler, analyserer og leverer dem.
- Strategi er at vælge. Efterretning gør sig fortjent til sin plads, når den hjælper ledelsen med at beslutte, hvad den ikke skal gøre.
Porter skrev, at der var brug for et efterretningssystem om konkurrenter. Fire årtier senere har de fleste virksomheder stadig ikke et, der virker. Det er det hul, vi er skabt til at lukke; se hvordan man opbygger en CI-funktion (på engelsk).
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er Michael Porter?
Michael E. Porter er professor ved Harvard Business School, født i 1947, og anses bredt for at være den moderne virksomhedsstrategis fader. Han er bedst kendt for modellen med de fem kræfter, de generiske konkurrencestrategier, værdikæden og The Competitive Advantage of Nations.
Hvordan påvirkede Michael Porter competitive intelligence?
Porters bog Competitive Strategy fra 1980 fremlagde en formel model for analyse af konkurrenter og argumenterede for, at virksomheder havde brug for et »efterretningssystem om konkurrenter« til at indsamle og analysere de nødvendige oplysninger. Praktikere byggede systemet i det følgende årti, og bogen betragtes bredt som fagets grundtekst.
Hvad er Porters fire komponenter i konkurrentanalyse?
En konkurrents fremtidige mål, dens antagelser om sig selv og branchen, dens nuværende strategi og dens kompetencer. Tilsammen giver de en reaktionsprofil, der vurderer, hvordan en rival vil handle og reagere. Modellen kaldes ofte »four corners«-analyse.
Hvad er Porters fem kræfter?
Rivaliseringen mellem eksisterende konkurrenter, truslen fra nye aktører, truslen fra substitutter, kundernes forhandlingsstyrke og leverandørernes forhandlingsstyrke. Tilsammen afgør de en branches langsigtede rentabilitet.
Hvornår blev Society of Competitive Intelligence Professionals stiftet?
I 1986, seks år efter at Competitive Strategy udkom. Den begyndte som Society of Competitor Intelligence Professionals, har siden skiftet navn og hedder i dag Strategic Consortium of Intelligence Professionals.
Samarbejd med Competitive Futures
Vi opbygger og driver den slags efterretningssystem, som Porter sagde, at enhver virksomhed har brug for: konkurrentanalyse, tidlig varsling og strategisk fremsyn for virksomheder og regeringer. Book en samtale på 20 minutter, eller se, hvordan vi hjælper organisationer med at opbygge en CI-funktion (på engelsk).
Mere analyse fra Competitive Futures
- Hvad er competitive intelligence? (på engelsk)
- Michael Porters fem kræfter og competitive intelligence (på engelsk)
- Herman Kahn, scenarieplanlægningens fader (på engelsk)
- Clayton Christensen: hvordan disruptionsteorien gjorde competitive intelligence klogere (på engelsk)
Litteratur
- Fuld, L. M. (1985). Competitor Intelligence: How to Get It, How to Use It. Wiley.
- Gilad, B., & Gilad, T. (1988). The Business Intelligence System. AMACOM.
- McGonagle, J. J. (2016). Competitive intelligence. The Intelligencer: Journal of U.S. Intelligence Studies, 22(2). Association of Former Intelligence Officers.
- Porter, M. E. (1979). How competitive forces shape strategy. Harvard Business Review, 57(2), 137–145.
- Porter, M. E. (1980). Competitive Strategy: Techniques for Analyzing Industries and Competitors. Free Press.
- Porter, M. E. (1985). Competitive Advantage: Creating and Sustaining Superior Performance. Free Press.
- Porter, M. E. (1990). The Competitive Advantage of Nations. Free Press.
- Porter, M. E. (1996). What is strategy? Harvard Business Review, 74(6), 61–78.
- Porter, M. E. (2008). The five competitive forces that shape strategy. Harvard Business Review, 86(1), 78–93.
Denne tekst er en del af vores guide Pioneers of Strategy, Intelligence, and Foresight (på engelsk).