Systemkortlægning til strategi: sådan tegner du økosystemet omkring en beslutning

Luftfoto af et vandrensningsanlæg, genstand for en systemkortlægning

Engelsk version (English version)

Spørg en topchef om fremtiden for hans eller hendes branche, og du får som regel et svar om produktet. Spørg, hvad der kunne ændre den fremtid, og du får et svar om konkurrenterne. Begge svar udelader det meste af det, der faktisk afgør udfaldet: leverandører, myndigheder, kundernes vaner, ny teknologi, økonomien, miljøet og de folk uden for branchen, som endnu ikke ved, at de snart træder ind i den. Et systemkort er måden at samle alt det på én side, før du begynder at researche, så du ved, hvor du skal kigge.

Hvad et systemkort er

Omslaget til Future, Inc. af Eric Garland (AMACOM, 2007), bogen der lærer systemkortlægning
Future, Inc. (AMACOM, 2007)

Et systemkort er et diagram over alt, hvad der berører det, du prøver at forstå: hvor input kommer fra, hvem der håndterer det, hvem der bruger det, hvad det konkurrerer med, og hvilke ydre kræfter der presser på hver del. Det er første skridt i ethvert seriøst projekt inden for fremsyn eller konkurrentovervågning, fordi det afgør, hvilke trends du vil undersøge, og hvilke du vil ignorere.

I Future, Inc. (AMACOM, 2007) beskrev jeg logikken sådan: »Fremtiden for hvad som helst er som et økosystem. Den består af en række forskellige systemer og aktiviteter.« Bogens pointe er, at erhvervslivet bedre forstås gennem biologien end gennem krigen. I et økosystem konkurrerer organismer, samarbejder og er afhængige af hinanden på én gang, og en ændring i én del forplanter sig til resten. Som jeg skrev: »Intet eksisterer i og for sig selv, men som et net af forbindelser. Når nettets natur ændrer sig, ændrer hver del sig også.«

Systemtænkning har en lang historie uden for fremtidsforskningen. Den opstod i ingeniørvidenskab og ledelsesvidenskab, mest kendt med Jay Forresters arbejde med systemdynamik på MIT, og den bedste korte introduktion er stadig Donella Meadows’ essay »Leverage Points: Places to Intervene in a System« (1999, på engelsk). Du har ikke brug for noget af den matematik for at tegne et brugbart kort. Du har brug for et stort ark papir og disciplinen til hele tiden at spørge: »Hvad berører ellers det her?«

Et virkeligt projekt: vandets fremtid

Rækker af vandflasker, trenden i centrum for en systemkortlægning af vandets fremtid

I 2002 stillede et af verdens største ingeniørfirmaer inden for infrastruktur os et spørgsmål, der lød enkelt: Hvad er vandets fremtid? Firmaet byggede kommunale vandsystemer. Ledelsen var rystet, fordi amerikanerne for første gang i deres karriere betalte ekstra for mærkevand på flaske, ofte filtreret kommunalt vand, tappet på flaske og kølet. For ingeniører, der var stolte af at levere sikkert, næsten gratis vand til hver vandhane, virkede trenden absurd.

I stedet for at begynde med vandbranchen begyndte vi med selve vandet. Som jeg beskrev i bogen, spurgte jeg: »Hvad laver vandet hele dagen?« Hvor kommer det fra? Hvad tjener det til? Hvem arbejder med det? Hvad kan gå galt?

Derefter tegnede vi svarene som et kredsløb: økosystemet, vandværket, rensningen, vandhanen, afløbet, kloakken og tilbage igen. Tapning på flaske dukkede op som en sidegren i konkurrence med mælk, juice, sodavand, øl og vin.

Rundt om kredsløbet skrev vi aktørerne (husstande, kontorer, restauranter, landbrug, fabrikker, rejsende) og grundene til, at de bruger vand (tørst, sikkerhed, bekvemmelighed, madlavning, rengøring). Så tilføjede vi de kræfter, der kunne ændre hver del: klima, demografi, sundhedstrends, filterteknologi, bioteknologi og nanoteknologi.

Systemkort over vandets fremtid: vandets kredsløb fra økosystemet via vandværket, rensningen, vandhanen og afløbet til kloakken, med brugere, anvendelser, konkurrerende drikkevarer og STEEP-kræfter til forandring
Systemkortet over vand, gentegnet efter figur 2–7 i Future, Inc.

Læs det kort i dag, og svaret på ledelsens bekymring står allerede på det. Flaskevand sidder på grenen ved siden af sodavand, mælk og juice, ikke ved siden af vandhanen, og sundhedstrends presser på dem alle fra sidens kant. Ingeniørerne så flaskevand som et spørgsmål om tillid til deres produkt. Kortet så det som en kamp om, hvad folk drikker i stedet for sukker. Fjorten år senere drak amerikanerne for første gang mere flaskevand end sodavand med brus: 39,3 gallon per person i 2016 mod 38,5 for sodavand, ifølge Beverage Marketing Corporation (CNBC, på engelsk).

Sådan laver du en systemkortlægning, trin for trin

Et procesdiagram tegnet på en tavle, det første trin i systemkortlægning
  1. Fortæl historien, og tegn den. Begynd med et enkelt spørgsmål: Hvor kommer det her fra, og hvor ender det? Tegn strømmen som kasser og pile, fra råvare til slutbruger og tilbage til bortskaffelse eller genanvendelse. For øl, bogens gennemgående eksempel, betød det landbrug, brygning, emballering, transport, distribution og detailhandel, forbrugere og affald.
  2. Find aktørerne. Tilføj alle, der berører hvert led: medarbejdere, kunder, leverandører, myndigheder, konkurrenter, kritikere. Spørg for hver enkelt, hvad de gør, hvordan de ændrer sig, og hvad der ville få dem til at ændre sig yderligere.
  3. Tilføj kræfterne. Skriv rundt om kanterne de trends, der kunne ændre en hvilken som helst del af strømmen. Brug STEEP-tjeklisten, så du ikke stopper ved teknologien: samfund, teknologi, økonomi, økologi og politik.
  4. Tag den konkurrence med, du ikke ser. Sæt substitutter på kortet, ikke kun rivaler. Vandingeniørernes egentlige konkurrent var et sodavandstapperi, ikke et andet ingeniørfirma.
  5. Brug kortet til at vælge din research. Hver kasse og hver pil er et sted, hvor forandring kan begynde. Ranger dem efter, hvor meget en forandring dér ville skade eller hjælpe dig, og undersøg toppen af listen først.
  6. Hæng det op på væggen. Bogens råd holder stadig: Hæng kortet op, hvor dit team ser det hver dag. Et kort, der bor i et slideshow, er glemt på en uge.

STEEP: tjeklisten, der holder kortet ærligt

En udpakket chokoladebar, bogens eksempel på STEEP-analyse i systemkortlægning

STEEP står for samfund, teknologi, økonomi, økologi og politik (efter de engelske forbogstaver). Dens opgave er at trække dig ud af din egen ekspertise. I bogen brugte jeg den på det kedeligste produkt, jeg kunne komme i tanke om, en chokoladebar, og fandt en slikbranche omgivet af bevægelige dele: børnefedme og diabetes i samfundskolonnen, intelligent emballage under teknologi, valutaudsving og sukkerpriser under økonomi, ødelæggelse af regnskov under økologi og, under politik, muligheden for at de advokater, der havde slået tobaksindustrien, ville gå efter »Big Chocolate«. Hvis en chokoladebar har så mange forandringsvektorer, har din branche flere.

Systemkortlægning i konkurrentovervågning

Et systemkort er også det bedste værn mod den mest almindelige fejl i konkurrentovervågning: kun at holde øje med de konkurrenter, du allerede kender. Når du kortlægger hele strømmen, ser du, hvor en ny aktør kunne smutte ind: et billigere input, en ny distributionskanal, en regulering, der sænker adgangsbarrieren. Meadows’ essay gør en beslægtet pointe om, hvor forandring kommer fra. Hun rangerer stederne at gribe ind i et system fra det svageste (at justere tal som skatter og tilskud) til det stærkeste (at ændre systemets regler, dets mål og tankegangen bag dem) og advarer om, at de stærke »ikke er intuitive«. En rival, der ændrer reglerne på dit marked, vil slå en, der blot sætter priserne ned.

Den samme lektie står i min satiriske anden bog, How to Predict the Future…and WIN! (2011), under tippet »Antyd aldrig, at hele modellen måske er ved at ændre sig«. Det seriøse afsnit nedenunder advarer om, at »i en verden i forandring bliver du sandsynligvis nødt til at ændre noget ret stort«, og definerer, hvad der står på spil: »En ny forretningsmodel opstår, når din position i værdikæden ændrer sig radikalt, og du beder om penge på nye måder, af andre grunde, fra andre kunder.« Et systemkort er måden at se det komme på. Bogens advarende eksempel er pladebranchen, som så MP3 ændre dens position i værdikæden og især reagerede ved at sagsøge sine egne kunder.

Almindelige fejl

  • At kortlægge organisationsdiagrammet i stedet for systemet. Dine afdelinger er ikke systemet. Strømmen af materialer, penge, information og mennesker er.
  • At stoppe ved branchens grænse. De kræfter, der betyder mest, begynder som regel uden for den.
  • At gøre det for detaljeret for tidligt. Vandkortet blev komplekst, fordi kunden ville have detaljer. Et første kort skal kunne være på én side og tage en eftermiddag.
  • At betragte det som færdigt. Et systemkort er et udgangspunkt for research, ikke en konklusion. Tegn det om, efterhånden som du lærer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på et systemkort og en værdikæde?

En værdikæde viser, hvordan én virksomhed skaber værdi fra input til salg. Et systemkort viser hele økosystemet omkring en beslutning, herunder substitutter, myndigheder, samfundstrends og kræfter, som ingen virksomhed kontrollerer.

Hvad er en STEEP-analyse?

STEEP er en tjekliste til at afsøge omverdenen: samfund, teknologi, økonomi, økologi og politik. Varianter som PEST og PESTEL tilføjer eller omdøber kategorier, men formålet er det samme: at sikre, at du ser ud over dit eget felt.

Hvor lang tid tager det at lave et systemkort?

Et første udkast tager et par timer med et lille team. I et fuldt fremsynsprojekt forfines kortet, efterhånden som trendresearchen kommer ind.

Læs videre

Competitive Futures udarbejder systemkort og gennemfører fremsynsstudier for virksomheder og regeringer; detaljer findes på siden om vores ydelser (på engelsk).